Person i kritisk tilstand - stort opbud af politi
Ud over politiet har også ambulancefolk og læger været til stede ved "mulig straffesag".
Københavns Politi er lørdag formiddag mødt talstærkt frem på en adresse på Nyrnberggade på Amager.
Indtil videre er politiet tilbageholdende med at gå i detaljer om, hvad det nærmere drejer sig om.
- Der er tale om en større politiforretning, og der kan være en mulig straffesag, fortæller vagtchef Martin Kajberg fra Københavns Politi.
- Vi reagerer på en anmeldelse klokken 09.33 og er til stede med en større styrke, siger han.
Efter spørgsmål fra Ritzau oplyser vagtchefen yderligere, at der ud over politiet også har været ambulancer og læger til stede.
Martin Kajberg oplyser lørdag eftermiddag, at en person er bragt til Rigshospitalets Traumecenter. Vedkommende er i kritisk tilstand.
Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, oplyser vagtchefen.
Først senere lørdag vil politiet givet yderligere oplysninger om, hvad der er sket på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned