Person indebrændt i lejlighed i Viborg
En person er omkommet efter en brand i en lejlighed på Kærsangervej i Viborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Anmeldelsen om branden løb ind klokken 21.37 torsdag aften. Brandvæsnet fandt en person i lejligheden.
- Vi ved endnu ikke, hvem det er, men vi har en formodning om, at det er lejlighedens indehaver, fortæller politiets vagtchef, Jørgen Jensen.
Lejligheden ligger i en etageejendom, men ud over den omkomne kom ingen til skade ved branden.
Politiet skal nu i gang med at efterforske branden. Ud over at fastlægge identiteten på den afdøde skal man også have slået årsagen til branden fast.
Det er lokalpolitiet i Viborg, som står for efterforskningen af branden. Her fortæller efterforskningsleder Henrik Grove, at politiet formoder, at branden må anses som en ulykke.
- Vi formoder, at der kan være tale om egen uforsigtighed i forbindelse med ild eller tobak, siger han.
Tekniske eksperter skal dog gennemgå lejligheden, før politiet vil lægge sig endelig fast på en brandårsag.
- Nu skal stedet gennemgås af teknikere og en elsagkyndig, og så må vi se, hvad de finder ud af, siger Henrik Grove.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned