Person indlagt i kritisk tilstand efter voldsepisode

Natten til søndag blev en person indlagt i kritisk tilstand efter voldsepisode. Søndag blev området undersøgt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var en voldsepisode natten til søndag, der fik Nordsjællands Politi til at afspærre et område omkring Havnegade i Frederikssund søndag eftermiddag.

Efter episoden blev en person indlagt i kritisk tilstand.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med vagtchef Daniel Cunneely mandag morgen.

Beboere i området blev bedt om at holde sig inden døre, mens teknikere og hunde undersøgte området.

Anmeldelsen blev indgivet klokken 01.55 natten til søndag. Ingen er anholdt i sagen, som politiet for nuværende ikke vil udtale sig yderligere om.

/ritzau/