Person omkommer i lejlighedsbrand på Vesterbro
En person er omkommet i en lejlighedsbrand på Vesterbro natten til torsdag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En brand i en lejlighed på Vesterfælledvej har resulteret i, at en person natten til torsdag har mistet livet.
En person er natten til torsdag omkommet i en brand i en lejlighed på Vesterbro i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup tidligt torsdag morgen.
- En person er afgået ved døden, siger han.
Da de pårørende ikke er underrettet endnu, kan politiet ikke oplyse nærmere om vedkommendes køn eller alder.
Branden opstod i en lejlighed på Vesterfælledvej 41 på Vesterbro.
Politiet formoder, at lejlighedens beboer er den afdøde. Der var ikke andre personer til stede i lejligheden.
Politiet fik anmeldelsen klokken 02.12.
- Branden nåede ikke at brede sig til andre lejligheder. Den blev forholdsvis hurtigt slukket, siger Henrik Svejstrup.
Lejligheden har fået mindre brandskader.
Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker