Person stukket ned i Næstved centrum
Knivstikkeriet er sket i nærheden af Café Vivaldi i det centrale Næstved. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fredag aften er en person blevet stukket med en kniv i Næstved centrum. Politiet er massivt til stede.
En person er fredag aften blevet stukket ned i det centrale Næstved.
Det oplyser Morten Kronbo, som er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Et efterforsknings- og opklaringsarbejde er sat i gang, siger han.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.30.
Hændelsen har fundet sted på Sct. Mortens Gade, hvor politiet er massivt til stede.
- Det er fortsat sikkert at færdes i byen, men respekter venligst vores afspærringer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.
Offerets tilstand er ikke kendt.
Ifølge Morten Kronbo er der afspærringer på Jernbanegade, Sct. Mortens Gade og Torvestræde.
Politiet har oplyst til Ekstra Bladet, at knivstikkeriet er sket i nærheden af Café Vivaldi.
Der er ingen tidshorisont for, hvor længe politiet vil være på stedet.
Hvis man har oplysninger om knivstikkeriet, bedes man ringe 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker