To røvere forsøgte mandag eftermiddag at true sig til kontanter hos en guldsmed i Nordborg på Als. Røveriet slog dog fejl, og politiet anholdt blot nogle timer senere den ene af de formodede gerningsmænd.
Mændene troppede op med en pistol klokken 16.24, men de to ansatte hos Lilians Ure og Smykker på Storegade nægtede at udlevere penge, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Da det gik op for røverne, at personalet ikke kunne trues til at udlevere kontanter, stak de i stedet for af med 10-12 Skagenure, siger vagtchefen.
I første omgang forlød det, at røverne flygtede i en grå Audi A4. Men efter henvendelser fra offentligheden lykkedes det mandag aften politiet at anholde en 21-årig mand i Nordborg.
- Anholdelsen skete helt uden dramatik. Vi er ret sikre på, at han er den ene af gerningsmændene. Så oplysningerne om bilen er nok ikke særlig relevante længere, fortæller vagtchefen.
Politiet leder stadig efter den anden gerningsmand, og der er iværksat en ekstraordinær kontrol ved grænsen til Tyskland. Røveren betegnes om en mand i 20'erne med sydlandsk udseende. Han talte gebrokkent dansk.
Den anholdte fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde