Personbil kørt ind i træ

Færdselsuheld på Fuglsangvej. da uheldet skete samtidigt med forhøjet bredskab hos politiet på grund af skud mod betjent ved Albertslund, var der også stærkt bevæbnet politi ved uheldsstedet. Foto: Claus Hansen

OPDATERET: Person klippet fri af personbil efter soloulykke.

Offentliggjort Sidst opdateret

En personbil er tirsdag formiddag forulykket på Fuglsangvej lige efter Fuglsang.

Personbilen har ramt træerne i vejkanten, og brandvæsenet har, ifølge indsatsleder Ruben Salqvist, måttet klippe døren af bilen.

Føreren af bilen, en 67-årig mand fra Øster Ulslev, har efter turen i træerne, fået sig en brækket arm, og er blevet kørt til Nykøbing Sygehus.

Politiet har ifølge vagtchef Søren Østervig mistanke om, at manden var påvirket af medicin, og dette bliver han samtidig kontrolleret for på Sygehuset.

Vejen var spærret mens redningsarbejdet stod på, men 11.37 var der åbnet igen.

Foto: Claus Hansen
Færdselsuheld på Fuglsangvej. Foto: Claus Hansen
Færdselsuheld på Fuglsangvej. Foto: Claus Hansen