Personpåkørsel lammede togtrafik vest for København
Politiet har mandag aften ikke identificeret den person, der blev påkørt og dræbt af et tog.
En person mistede mandag eftermiddag livet, da vedkommende blev ramt af et tog mellem stationerne Glostrup og Brøndbyøster vest for København.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der mandag aften endnu ikke har fået identificeret den afdøde.
Det står heller ikke klart, om der er tale om en ulykke eller et selvmord.
- Vi ved ikke, hvordan det er sket, men vi betragter det som en tragisk hændelse, hvor der ikke ligger et strafbart forhold bag, siger vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi.
Påkørslen betød, at togdriften mellem København og Høje Taastrup var indstillet i to en halv time.
Københavns Vestegns Politi fik anmeldelsen om påkørslen klokken 14.17, hvorefter både fjerntog og S-tog blev indstillet, mens politi og beredskab arbejdede på strækningen.
Kørt før klokken 16.30 begyndte S-togene at køre igen, og kort før klokken 17 oplyste DSB, at også fjerntogene var begyndt at køre igen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker