Personpåkørsel påvirkede 10.000 togrejsende
Togene mellem Sorø og Roskilde holdt stille i fire timer, efter en person var blevet påkørt ved Borup station
Over 10.000 rejsende blev påvirket, da togtrafikken mellem Sorø og Roskilde holdt stille efter en personpåkørsel onsdag morgen.
Det oplyser Tony Bispeskov, der er DSB's informationschef.
Påkørslen ved Borup Station blev anmeldt klokken 05.33, og først klokken 09.30 kørte togene igen.
DSB havde indsat 50 togbusser til at transportere de mange tusinde rejsende, der blev ramt.
- Det er en meget kritisk sted. Strækningen mellem Ringsted og Roskilde er en del af hovedstrækningen. Alle tog, der skal på tværs eller kommer fra Sydsjælland, skal igennem Borup Station, siger Tony Bispeskov.
Han beklager på DSB's vegne, at der ikke var plads til alle togpassagererne i busserne og påpeger, at det naturligvis tager tid at få indsat busserne.
Tony Bispeskov oplyser, at der kører syv afgange i timen i hver retning mellem Ringsted og Roskilde. De stopper alle ved Borup Station.
Derudover kører der lyntog igennem stationen, der ikke stopper, men som blev berørt af onsdagens ulykke.
Klokken 10.30 var togdriften normal igen, oplyser DSB.
Midt- og Vestsjællands Politi siger, at alt tyder på, at påkørslen var en ulykkelig hændelse, og at de pårørende er underrettet. Den dræbte er en 65-årig mand fra Borup.
Påkørslen skete 500 meter nord for stationen, og derfor er der ingen vidner til ulykken udover lokoføreren.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde