For første gang får borgerne mulighed for at se de spilleregler, som Politiets Efterretningstjeneste skal overholde i forbindelse med registrering af borgere, organisationer og virksomheder.
Justitsministeriet har besluttet at frigive de nye regler - og det er en kolbøtte i forhold til tidligere.
I 2007 gav PET afslag på Ritzaus anmodning om aktindsigt. Begrundelsen var, at reglerne om behandling af personoplysninger "kun kan få virkning, hvis retningslinjerne ikke kommer til offentlighedens kendskab," skrev PETs juridiske chef, Lykke Sørensen.
Men ministeriet har altså en anden opfattelse. Og åbenheden får ros af den øverste PET-chef, Jakob Scharf:
- Jeg håber, det kan være med til at modvirke mytedannelse om PET's registreringer og sikre den fornødne tillid til kontrollen med PET, siger han i en skriftlig udtalelse.
Regelsætter om PET består af 13 paragraffer. De handler om registreringer, støttedatabaser, journalsager og om de databaser, der bruges til sikkerhedsgodkendelse af borgere.
Samtidig har kontrollanten, Wamberg-udvalget, fået en ny opgavebeskrivelse. Det blev nedsat i 1964, og det er første gang siden dengang, at udvalgets kommissorium ændres.
I øvrigt erklærer Jakob Scharf sig tilfreds med de nye regler. De vil gøre PETs arbejde mere effektivt, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned