PET advarede ikke asylcenter om radikaliseret knivstikker
Asylcenter fik aldrig at vide, at en af deres beboere var farlig. Beboeren stak efterfølgende en betjent ned.
I sagen om den 25-årige statsløse palæstinenser, der i september angiveligt forsøgte at dræbe en betjent ved Center Sandholm, var der forud sket en misforståelse mellem Politiets Efterretningstjeneste og to asylcentre.
Det fremgår af et skriftligt svar, som justitsminister Søren Pind (V) har sendt til Folketinget, skriver DR.
Det betyder, at Udrejsecenter Sjælsmark, hvor den 25-årige asylansøger boede, da han overfaldt en betjent med en kniv midt om natten, aldrig fik besked om, at den 25-årige mand kunne være farlig.
Både PET og Asylcenter Holmegaard, hvor manden boede i sommeren 2015, havde ellers oplysninger om, at den nu sigtede palæstinenser kunne være radikaliseret, sympatisere med terrororganisationen IS og være psykisk ustabil.
Desuden skulle han have angrebet en svensk minister. Men disse oplysninger nåede aldrig Udrejsecenter Sjælsmark, hvor den 25-årige blev flyttet til i juli 2015.
Politiets Efterretningstjeneste skriver i justitsministerens svar til Folketinget, at de er "blevet opmærksomme på, at der har været en misforståelse i kommunikationen mellem PET og Asylcenter Holmegaard."
"Asylcenteret har således ikke opfattet sidstnævnte telefonsamtale sådan, at det skulle være aftalt, at Asylcenter Holmegaard skulle underrette Udrejse Sjælsmark om de særlige forhold omkring den nu mistænkte," skriver PET videre.
Betjenten, der blev stukket ned, var en overgang i livsfare efter overfaldet. Den 25-årige mand nægter sig skyldig i drabsforsøg.
PET vil nu revidere tjenestens sagsgange i forbindelse med indberetninger om radikalisering.
Center Sandholm, hvor betjenten blev overfaldet, ligger to kilometer fra Udrejsecenter Sjælsmark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned