En ansat i Politiets Efterretningstjeneste er blevet dømt for et butikstyveri i Føtex i Helsingør, skriver sn.dk.
En vaks butiksdetektiv afslørede den 44-årige politimand. Han havde pillet nogle indbydelseskort til en fødselsdag ud af cellofanen og gemt dem under en bakke peberfrugter.
Derefter stak han kortene ind i en plastikpose i sidelomme på bukserne.
Kortene skulle han betalt 39,90 kroner for, men nu risikerer han jobbet på grund af sagen.
Retten i Helsingør har nu idømt manden en bøde på 500 kroner, oplyser sn.dk.
Forleden var en af mandens tidligere kolleger fra efterretningstjenesten også i retten i en straffesag.
I Østre Landsret blev den 55-årige dømt efter en episode i PETs hovedkvarter i Søborg ved København.
I spøg trak han sin tjenestepistol frem, da en kontordame havde taget sin hund med på arbejde for at vise den frem. Han vidste ikke, at våbnet var ladt, da han trykkede på aftrækkeren - men heldigvis blev ingen ramt af skuddet.
Denne sag har udløst 20 dagbøder á 300 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned