Med de ord byder politimester i PET Jakob Scharf fredagens betænkning fra det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg velkommen.
Udvalget har siden slutningen af 1990'erne arbejdet på en betænkning om, hvilke regler der fremover skal gælde for Politiets Efterretningstjeneste.
- Udvalgets forslag er efter min opfattelse gennemarbejdede og velovervejede og dermed også et godt grundlag for det kommende lovgivningsarbejde, siger Jakob Scharf i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
Selv om Wendler Pedersen-udvalget lægger op til en øget kontrol med PET i fremtiden, så mener Jakob Scharf, at det vil styrke efterretningstjenesten.
- I den offentlige debat kommer det ofte til at fremstå som om, at vi som efterretningstjeneste ikke ønsker regler eller kontrol i forhold til vores arbejde. Det er imidlertid ikke tilfældet, siger Jakob Scharf.
- For at vi kan løse vores opgaver, som det forventes af os, har vi behov for et sikkert retsgrundlag og ikke mindst en robust intern og ekstern kontrol.
- Det styrker os, og det er en vigtig forudsætning, at vi kan være den effektive efterretnings- og sikkerhedstjeneste, vi ønsker at være, siger PET-chefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker