PET-chef: Derfor kan vi ikke røbe noget om menneskejagt
Store dele af landets infrastruktur blev blokeret af politiets arbejde fredag i sidste uge. Nu forklarer PET-chefen, hvorfor PET ikke vil forklare sig. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
PET vil ikke røbe sine arbejdsmetoder. Kriminelle kan planlægge efter det, lyder det fra PET-chef.
PET-chef Finn Borch Andersen kommer nu med en reaktion på den tavshed, som har præget myndighederne, efter at landet mere eller mindre blev lukket ned fredag i sidste uge.
Borch Andersen udtrykker forståelse for befolkningens behov for en forklaring. Men en udtømmende en af slagsen vil han ikke komme med.
- Det er imidlertid et grundvilkår for en efterretnings- og sikkerhedstjeneste som PET, at vi i mange situationer ikke kan fortælle offentligt om vores arbejde, da det ofte vil kunne være ødelæggende for de opgaver, vi er sat i verden for at varetage, siger PET-chefen i en pressemeddelelse.
- Hvis offentligheden eksempelvis ved, hvordan vi beskytter truede personer, kan personer med onde hensigter planlægge efter det. Hvis vi offentligt fortæller, hvilken konkret viden vi ligger inde med, risikerer det at afsløre det efterretningsarbejde, som er grundlaget for hele vores virke, siger han.
- Men vi er fuldt ud opmærksomme på kritikken og på, at vi bør tilstræbe åbenhed, når det er muligt, lyder det fra Finn Borch Andersen.
Politiet jagtede fredag en sort Volvo på svenske plader. Man frygtede, at personerne i bilen ville begå et angreb mod konkrete personer i Danmark.
Flere medier har erfaret, at der skulle være tale om herboende iranere, som skulle være mål for en form for dødspatruljer udsendt af den iranske stat.
Men mændene i Volvoen var bare tilfældige småkriminelle, som politiet ved en fejltagelse fattede mistanke til.
Siden har kritikken haglet ned over myndighederne, fordi der ikke er kommet en præcis forklaring på, hvorfor så mange mennesker måtte finde sig i at sidde i kø på motorveje på grund af lukkede broer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde