PET-chef: Vi vil aldrig kunne imødegå enhver trussel
Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi arbejder tæt sammen for at finde den mand, der tirsdag affyrede et skud mod formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, og for at sikre hans sikkerhed.
- PET ser med stor alvor på overfaldet på formanden for Trykkefrihedsselskabet,
Lars Hedegaard. Men det vil aldrig være muligt for PET at imødegå enhver mulig trussel, skriver chefen for PET, Jakob Scharf, i en pressemeddelelse.
- Som national sikkerhedsmyndighed arbejder PET løbende på at identificere og imødegå voldelige ekstremistiske trusler. Det gælder ikke mindst trusler rettet mod personer, der deltager i den offentlige debat.
- Det vil aldrig være muligt for PET at yde fuldstændig beskyttelse i forhold til enhver person, der i den offentlige debat giver udtryk for markante og kontroversielle synspunkter, og som potentielt vil kunne være mål for voldelige ekstremistiske trusler.
Om Lars Hedegaard nu er gået under jorden eller får særlig beskyttelse, skriver PET intet konkret om.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at konkrete foranstaltninger i forbindelse med en persons sikkerhed, træffes på grundlag af de efterretninger, som PET er i besiddelse af og de trusselsvurderinger, som PET udarbejder.
Københavns Politi efterlyser nu også vidner, der kan have set noget i dagene op til skudattentatet.
- Vi er meget interesseret i at tale med borgere, der søndag 3. februar og mandag 4. februar har været i området Pelargonievej og Azalievej mellem klokken 09 og 12.
Motivet til skudattentatet er stadig ukendt, men politiet vil ikke afvise et politisk motiv.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde