Det var ikke bare en ren rutineransagning, der onsdag foregik på en ejendom i Hørsholm i Nordsjælland. Politiets Efterretningstjeneste (PET) er nemlig involveret i sagen.
Tidligere på dagen kom det frem, at politiet havde tilkaldt hærens bomberyddere, efter at flere dunke med kemikalier blev fundet under ransagningen.
- Jeg kan bekræfte, at PET er involveret i efterforskningen af sagen , som vedrører en person med tilknytning til det højreekstremistiske miljø i Danmark, siger PET-chef Jakob Scharf.
Nordsjællands Politi ransagede ejendommen på baggrund af en mistanke om overtrædelse af våbenloven. Politiet har fået en kendelse fra retten, som tillader ransagningen.
Politiets efterretningstjeneste overvåger løbende de ekstremistiske miljøer på både den politiske højre- og venstrefløj. Derfor behøver efterretningstjenestens indblanding i sagen ikke at have noget med terror at gøre.
Foreløbig vil PET dog ikke fortælle andet end, at man er involveret i efterforskningen af sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned