PET gav våben til terrormistænkte
Da tre unge mænd, der mistænkes for at planlægge en terroraktion, blev anholdt i april var det resultatet af en operation hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), skriver eb.dk.
26. april mødtes den 22-årige MS med en mand på Hareskov S-station, hvor de aftalte købet af to AK-47 automatrifler, som manden senere på aftenen afleverede til den 23-årige CO.
Manden de mødtes med, og som politiet hidtil har hævdet var en ukendt mand, var i virkeligheden PET-agent, skriver eb.dk.
Dagen efter ville CO aflevere våbnene til den 21-årige RH på Herlev Station. Kort efter slog PET til og anholdt de tre mænd.
I forbindelse med anholdelserne fortalte PET, at man derved havde afværget en terroraktion.
Men da de tre mænd dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhør var de ikke sigtet efter terrorparagraffen, men udelukkende for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.
Anklageren Dorit Borgaard tog dog forbehold for, at der kan komme yderligere sigtelser mod de tre, men det er endnu ikke sket.
Ved grundlovsforhøret i april erkendte MS sig skyldig i medvirken til ulovlig våbenbesiddelse, mens de to andre nægtede sig skyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde