PET ind i sag om register over højrefløjen

En person fra København blev mandag i et grundlovsforhør varetægtsfængslet i 24 dage og sigtet for vold og for at yde økonomisk støtte til grupper, der har til hensigt at forstyrre samfundsordenen.

Fængslingen indgår i efterforskningen af en større sag om voldelig politisk ekstremisme, hvor Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med en række politikredse søndag foretog flere anholdelser og ransagninger.

Under ransagningerne blev der beslaglagt en server med personfølsomme oplysninger om personer med tilknytning til den politiske højrefløj, herunder politiske partier og organisationer samt flere politikere, oplyser PET i en pressemeddelelse. Oplysninger formodes at være indsamlet ved hjælp af hacking.

Serveren indeholder bl.a. oplysninger om voldelige overfald på nogle af de registrerede personer.

/ritzau/

En person er varetægtsfængslet i en sag om voldelig politisk ekstremisme. PET beslaglægger register med information om personer på den politiske højrefløj.

Offentliggjort Sidst opdateret