PET stævner JP/Politikens hus - vil have redaktør i fængsel
Politikens chefredaktør, Christian Jensen, skal fire måneder i fængsel, hvis det står til PET. Arkiv. Foto: Polfoto/Hove Olesen Peter
Polfoto/Hove Olesen Peter
Efterretningstjenesten stævner mediehus for at bringe "Syv år for PET" som tillæg på trods af fogedforbud.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) stævner JP/Politikens Hus, efter at Politiken sidste år bragte en meget omstridt bog om netop PET i et særtillæg.
Det skriver Politiken på sin hjemmeside.
I stævningen kræver PET igennem Kammeradvokaten, der er statens advokat, at mediehuset idømmes en bøde på 15 millioner kroner.
Desuden bør chefredaktør Christian Jensen idømmes en fængselsstraf på fire måneder, hedder det.
Det var netop Christian Jensen, der tog beslutningen om at bringe bogen som et tillæg, på trods af at der var blevet nedlagt fogedforbud i byretten.
Bogen "Syv år for PET - Jakob Scharfs tid" handler om den forhenværende PET-chef Jakob Scharfs tid i efterretningstjenesten.
PET fik nedlagt fogedforbud mod bogen, af frygt for at der var oplysninger, som kunne skade efterretningstjenestens arbejde - og dermed rigets sikkerhed.
Christian Jensen er ikke overrasket over stævningen.
- Det er et helt forventeligt, at PET ville komme med sådan et krav, siger han kortfattet til pol.dk.
Så sent som torsdag fik JP/Politikens Hus lov til at teste i Højesteret, om forbuddet mod at bringe indhold fra bogen var rettet mod den rette person. Forbuddet var udstedt mod koncernen og direktionen og ikke chefredaktøren for Politiken.
Både Københavns Byret og senere Østre Landsret har givet PET medhold i, at det var i orden at nedlægge fogedforbud.
Af stævningen fremgår det ifølge pol.dk, at PET mener, der bør idømmes en straf, som lægger vægt på "lovovertrædelsens grovhed, karakter og omfang".
Det skal samtidig være en straf, som vil "fratage incitamentet, herunder et økonomisk incitament og image-markedsføringsmæssigt incitament til at gentage sådan en overtrædelse."
Politikens udgave i løssalg blev udsolgt den dag i oktober, hvor bogen blev bragt som et særtillæg.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde