Ville et hold uniformerede betjente, der konstant patruljerede på Nørreport Station, øge din følelse af tryghed?
Eller ville du tværtimod blive utryg ved sådan et sikkerhedsopbud?
Og hvilken betydning har eksempelvis synlige overvågningskameraer, metaldetektorer eller advarselsskilte og højtalermeldinger for vores opfattelse af tryghed, når vi bevæger os rundt i hverdagen?
Det vil Politiets Efterretningstjeneste (PET) gerne have svar på - og derfor indledes nu et storstilet forskningsprojekt i samarbejde med TrygFonden, der har bevilget fire millioner kroner til projektet, skriver Berlingske Tidende.
Planen er først at udarbejde en analyse af, hvordan danskerne oplever sikkerhedstiltag, terrorforebyggelse og kommunikation om trusler og sikkerhed - samt generelt det at færdes på offentlige steder med mange mennesker.
Resultaterne skal kombineres med udenlandske og nationale erfaringer, siger lederen af PET's afdeling for Forebyggende Sikkerhed, Anja Dalgaard-Nielsen, til Berlingske Tidende.
Derefter skal det munde ud i konkret sikkerhedsrådgivning til ejere og ansatte på de steder, der kan være potentielle mål, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde