Peter Madsen skal i retten for ulovlige breve i fængslet
Det er ikke første gang, Peter Madsen kommer i problemer bag tremmer. Blandt andet i oktober 2020 forsøgte han at flygte fra fængslet i Albertslund. Foto: Nils Meilvang
Nils Meilvang
Peter Madsen erkender at have sendt breve fra fængslet, men mener, at lov strider mod menneskerettigheder.
Peter Madsen, som afsoner en livstidsdom i Storstrøm Fængsel for drabet på en svensk journalist, skal fredag møde i Retten i Nykøbing Falster.
Der er tale om en sag om ulovlig brevveksling.
I januar 2022 vedtog Folketinget en lov, som betød, at livstidsdømte og forvaringsdømte ikke må få besøg af eller udveksle breve med personer, som de ikke kendte før varetægtsfængslingen, i de første ti år af deres afsoning.
Ifølge Ekstra Bladet drejer sagen sig om ikke under fire breve, der blev sendt fra september 2022 til december 2022.
Tobias Stadarfeld, som er forsvarer for Peter Madsen, oplyser til avisen, at hans klient erkender de faktiske forhold, men at han nægter sig skyldig.
Peter Madsen og hans advokat mener, at loven er i strid med menneskerettighederne.
Det er uvist, om retten forventer at kunne afsige dom fredag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde