Peugeot er i søgelyset efter angreb med håndgranater
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner i sagen om et angreb med håndgranater i Mullerup på Vestsjælland. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Midt- og Vestsjællands Politi kalder angreb på ejendom i Mullerup for et forsøg på manddrab. Bil efterlyses.
En bestemt bil er i politiets kikkert efter den voldsomme hændelse ved et hus i Mullerup på Vestsjælland i weekenden.
Efterforskerne vil meget gerne høre fra personer, der har set en Peugeot 406, der formentlig er sølvgrå, enten tidligt lørdag morgen eller i de foregående dage.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi mandag.
Et par minutter i seks lørdag morgen blev der kastet to håndgranater mod ejendommen. Flere vinduer blev blæst ud, og der skete også skader på murværket.
En 46-årig mand, der bor på adressen, blev lettere såret ved angrebet og var altså offer, men søndag blev han selv varetægtsfængslet. Det skete ved et grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Årsagen er, at betjente i huset fandt to ladte skydevåben.
For nylig har manden vidnet mod et medlem af rockergruppen Bandidos i en sag om farligt angreb med en økse. Den forbrydelse skete også på Vestsjælland, nemlig ved Gørlev.
Midt- og Vestsjællands Politi betegner angrebet med håndgranaterne som forsøg på manddrab. Og Peugeoten er interessant i forbindelse med efterforskningen, fordi to mørkklædte mænd blev set i sådan en bil umiddelbart efter sprængningen.
I juli 2018 var samme ejendom i øvrigt også gerningssted, har Ekstra Bladet rapporteret.
Dengang blev en besøgende i huset, en mand på 29 år fra Korsør, dræbt med flere skud.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned