Pia K: Fuld opbakning til PET-aktion
Foto: Ho /Scanpix
Ho /Scanpix
Eksperter er dybt uenige om, hvorvidt det er lovligt eller ej, at PET indirekte kan have medvirket til drabet på terrorlederen Anwar al-Awlaki gennem den tidligere Bandidos-rocker og islamist Morten Storm.
Men spørger man Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard skal der kun lyde ros, hvis PET har deltaget i aktionen.
- Der er en terrorleder mindre i denne verden, og det kan jeg kun bakke op om. Terroristerne skal vide at uanset, hvor de befinder sig, så kommer vi efter dem, siger Kjærsgaard til Ritzau.
Reaktionen fra Dansk Folkepartis værdiordfører kommer efter Jyllands-Postens afsløring af, at danske Morten Storm sammen med PET hjalp CIA med at finde frem til Anwar al-Awlaki.
PET vil ikke selv kommentere sagen, men skriver blot:
" ... at PET hverken deltager eller på anden vis yder bistand i operationer, der har til formål at dræbe civile. PET har således heller ikke bidraget i forbindelse med den militæroperation, der førte til drabet på al-Awlaki i Yemen".
- Jeg kan kun sige, at hvis vores efterretningstjeneste arbejder sammen med andre efterretningstjenester om at få terrorister dræbt, så er det en god sag, og det kan jeg ikke se noget problem i, siger Pia Kjærsgaard.
Hos SF ser retsordfører Karina Lorentzen til gengæld et problem i, at der ikke er domstolskontrol med PET's brug af agenter.
- Her mener jeg, at man må sikre, at enten domstolene eller tilsynet skal have mulighed for at gå efter, om brugen lever op til lovgivningen på området, siger Lorentzen.
Med tilsyn henviser hun til et nyt, uafhængigt tilsyn, som regeringen formentlig vil forsøge at få etableret i den nye folketingssamling.
Karina Lorentzen slår dog fast, at eftersom PET ikke vil bidrage til debatten, så kender hun og partiet ikke de egentlige omstændigheder.
Retspolitisk ordfører i Enhedslisten, Pernille Skipper, har kaldt justitsminister Morten Bødskov (S) til samråd i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde