En 16-årig pige er alvorligt kvæstet blevet bragt til Rigshospitalet efter en ulykke på landevejen ved Svinninge på Vestsjælland.
Pigen kom lørdag formiddag ifølge politiet kørende på knallert, da en bil på landevejen kom bagfra.
- Hun drejede pludselig til venstre ud foran bilen, som ramte hende med stor kraft, siger pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Formentlig skulle hun over på den anden side og så ikke bilen, siger han
Efter ulykken ankom en akutlægehelikopter til stedet for at bringe den 16-årige til hospitalet, men på stedet blev det vurderet, at hendes tilstand var for kritisk til en lufttur.
- I stedet er hun blevet kørt med en ambulance til Rigshospitalet i København, hvor meldingen er, at hendes tilstand er kritisk, siger Carsten Andersen.
Pigen er fra lokalområdet, og hendes familie er underrettet.
Bilinspektører på stedet skal nu undersøge, hvor hurtigt ulykkesbilen kørte.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde