En 17-årig pige fra Nordvestsjælland slap nådigt fra en togulykke, da hun mandag eftermiddag blev ramt af et gennemkørende tog i Nr. Asmindrup nord for Holbæk.
Efter toget ramte pigen, røg hun ned på skinnerne, så toget kørte hen over hende, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
- Hun lå så hun ikke blev kørt over af hjulene. Derfor slap hun med livet i behold, siger han.
Efter påkørslen blev pigen kørt til Holbæk Sygehus, hvor hun blev opereret for sine skader. Hendes tilstand er stabil. Politiet havde sent mandag aften endnu ikke afhørt lokoføreren, der ud over pigen er det eneste vidne til ulykken.
- Lokoføreren er ganske enkelt for rystet i øjeblikket, så ham taler vi med i løbet af tirsdagen, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet