Pige på 16 år er styrtet i døden
Politiet er torsdag eftermiddag stadig i gang med at undersøge, om der ligger en forbrydelse bag en 16-årig piges død, eller om der er tale om et ulykkestilfælde.
Den unge pige mistede livet ved et styrt fra en lejlighed på 3. sal på Amager.
Ulykken er sket i Lybækgade, oplyser vicepolitiinspektør Tommy Keil fra Københavns Politi.
- Vi undersøger nu, om hun er faldet selv, eller om hun er blevet skubbet, siger Tommy Keil, der efterforskningsleder på Station Amager, til Ritzau.
Pigen blev ved halv ni-tiden torsdag morgen fundet liggende på fortovet på Lybækgade ved nummer 4 af en tilfældigt forbipasserende.
Ifølge politiet er hun formentlig styrtet ud fra vinduet på 3. sal kort tid, før hun blev fundet.
Vidner har til flere medier fortalt, at den 16-årige pige lå nøgen bag en bil, men det har politiet foreløbig hverken villet be- eller afkræfte.
Politiet ønsker heller ikke at udtale sig om, hvilken tilknytning pigen har til adressen på Amager.
De pårørende til den 16-årige er blevet underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde