Pige på fem år er druknet i ulykke nær børnehave
En pige på fem år er omkommet i en drukneulykke i Frejlev i Aalborg. Ulykken er sket i et bassin tæt på en børnehave. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Alle er meget chokerede, siger politikommissær i Nordjyllands Politi efter drukneulykke nær Aalborg.
En pige på fem år er omkommet i en drukneulykke i Frejlev i Aalborg. Ulykken er sket i et bassin tæt ved en børnehave. Det oplyser politiet mandag.
Barnet gik i specialbørnehaven Væksthuset.
Politiet fik anmeldelse om sagen lidt efter klokken 11 mandag formiddag. Redningsmandskab og politiet var hurtigt fremme, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, men det var ikke muligt at redde pigens liv.
Den fem-årige var blevet væk fra børnehaven. Da man ledte efter hende, blev hun fundet i bassinet.
Politikommissær Michael Olesen er ansvarlig for politiets undersøgelse af forløbet.
- Der er tale om en dybt tragisk ulykke, og alle er meget chokerede, udtaler han i pressemeddelelsen.
Kommunens kriseteam er rykket ud til børnehaven for at tage hånd om voksne og børn på stedet.
Fra andre institutioner er der på grund af drukneulykken tilkaldt ekstra personale til Væksthuset.
Nordjyllands Politi skal nu til at klarlægge forløbet før, under og efter ulykken. Derfor ønsker politiet mandag eftermiddag ikke at frigive yderligere oplysninger, fremgår det af pressemeddelelsen.
- Der er både et hensyn at tage til de pårørende, efterforskningen og børnehavnens børn og ansatte, siger politikommissær Michael Olesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned