Pige på seks år kom ind under lastvogns hjul i Aarhus
I stort kryds er cyklende pige blevet ramt af en lastvogn. Politiet er ved at undersøge forløbet.
En pige på seks år er kommet til skade, efter at hun mandag morgen ved et uheld kom ind under en lastvogn i Aarhus.
Ulykken er sket i krydset ved Olaf Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej.
Pigen kom cyklende, da ulykken skete. Der er ikke tale om en af de frygtede højresvingsulykker.
- De kørte i samme retning. Hun kom i slinger, da hun skulle til at starte, og kom så ind under lastvognens hjul, oplyser politiassistent Marianne Morgen, der er pressekoordinator ved Østjyllands Politi.
Ulykken skete et par minutter i otte.
Politiet afhører vidner i forbindelse med undersøgelse.
I første omgang forlød det, at barnet var i kritisk tilstand, men mandag formiddag er situationen ændret til det bedre.
- Det ser heldigvis ud til, at det ikke er så alvorligt, siger Marianne Morgen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde