Pige på tre år er offer for sexmisbrug

En pige på tre år er blevet udsat for seksuelle overgreb af en 34-årig mand fra Århus, mener politiet.

I et grundlovsforhør torsdag i Viborg er manden blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Med sin mobiltelefon skal manden have filmet sin krænkelse af det lille barn.

Han er også sigtet for at have krænket en 11-årig piges blufærdighed. Han skal have filmet pigen nøgen i en have.

Endvidere efterforsker politiet fund af børneporno på den 34-åriges computer.

Sagen har været behandlet af Østjyllands Politi, som nu overgiver den til kollegerne i Midt- og Vestjylland.

Ifølge eb.dk var optagelserne på mobiltelefonen i første omgang slettet, men det er lykkedes for politiet at genskabe materialet. Derefter blev han anholdt onsdag aften.

/ritzau/

En 34-årig mand fra Århus sigtes for anden kønslig omgang end samleje med lille barn og for børneporno.

Offentliggjort Sidst opdateret