En anmeldelse om voldtægt på en legeplads vender nu tilbage som en boomerang for en 15-årig pige, som politiet vil have straffet for at opdigte historien.
Pigen gik i januar til politiet og fortalte, at hendes 14-årige ekskæreste i september sidste år havde voldtaget hende i et buskads ved legepladsen på Eriksmindevej i Greve, mens tre andre drenge holdt hende fast.
Ekskæresten og en anden 14-årig dreng blev hevet ind til afhøring, men politiets efterforskere kunne ikke få historien til at stemme, og derfor ender sagen i stedet med at ramme pigen selv
- Det er desværre ikke første gang, vi ser sager, hvor piger anmelder en voldtægt, der ikke har fundet sted. Det er typisk hævn eller jalousi eller bare et ønske om opmærksomhed, der driver dem, siger vicepolitikommissær Kim Lech og understreger, at i den konkrete sag har politiet ikke fastslået et motiv.
- Vi kan bare se, at det, hun siger, ikke stemmer med vores efterforskning, siger han.
Pigen selv fastholder sin oprindelige historie og nægter at have opdigtet voldtægten.
Sagen skal nu vurderes af politiets jurister, der skal tage stilling til, om sagen skal ende i retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde