Pige slog græs på havetraktor: Pludseligt bang fik den til at bryde i brand
En havetraktor brød i brand i Nakskov. Foto: Lars Dalsig
Dalsig
Lørdag eftermiddag brød en havetraktor i brand, imens en pige var i gang med at slå græs for sine forældre.
En pige fik sig formentlig noget af et chok, da hun lørdag eftermiddag kørte rundt på en havetraktor og slog græs for sine forældre i en have i Nakskov.
Pludselig lød der en eksplosion inde i havetraktoren, som brød i brand.
Anmeldelsen tikkede ind til Lolland-Falster Brandvæsen lidt efter klokken 15.
- Det er en ung dame, som jeg vil skyde til at være omkring 12 år, der kører og slår græs. Der sker en eksplosion, og havetraktoren overtænder, fortæller indsatsleder Jens A. Rasmussen.
- Heldigvis kommer hun af og bliver ikke forbrændt.
Far griber vandslangen
- Men maskinen udbrænder "halvvejs". Faren får fat i en haveslange og får begrænset skaderne, så de har næsten slukket den, da vi kommer frem, siger indsatslederen.
Læs også: Indsatsleder forbløffet efter påsat brand: - Det her har jeg aldrig nogensinde oplevet
Derfor var det en smal sag for brandfolkene, der blot var på stedet i et kvarters tid, hvor de efterslukkede branden og fik frakoblet de elektriske installationer i havetraktoren. Den var brudt i brand midt ude på en græsplæne, så der var aldrig fare for spredning til bygninger.
- Det er flot arbejde af faren, at han griber ind og får slukket den, så datteren ikke bliver forbrændt, siger indsatslederen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker