Pigevold: Tre piger fængslet for overfald

Tre piger på 15 år er varetægtsfængslet indtil den 27. september 2012.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bestemte Retten i Roskilde onsdag formiddag.

Pigerne er sigtet for at have udsat en 17-årig pige fra Brøndby Strand for vold, trusler og blufærdighedskrænkelse natten til tirsdag ved Karlslunde Sø.

- Alle tre piger placeres på en institution under deres varetægtsfængsling, siger Lene Madsen.

- De varetægtsfængsles i tre uger, fordi deres gerning er af særlig grov karakter, siger hun.

Politiet kan i øjeblikket ikke komme med yderligere oplysninger, om hvorfor pigerne overfaldt den 17-årige pige, da grundlovsforhøret er blevet afholdt for lukkede døre.

ritzau/