Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Ulykken ved Skrydstrup for godt et år siden, hvor en mand på sin polterabend omkom i et flystyrt, skyldes delvist pilotens manglende erfaring.
Det vurderer Havarikommissionen i en rapport, som er offentliggjort torsdag.
Ved styrtet mistede en 37-årig mand livet, mens piloten på flyet overlevede - muligvis på grund af sin lavere højde.
Vennerne havde til en polterabend arrangeret, at den 37-årige skulle op at flyve fra Flyvestation Skrydstrup. Det endte tragisk.
Styrtet skete i en såkaldt wing-over manøvre i ret lav højde. Under afslutningen af manøvren var højden for lav, og flyet ramte en gruppe træer.
Kommissionen har ikke fundet tekniske svigt eller problemer med dårligt vejr, som kan give en årsag til ulykken.
Det viser sig, at piloten ikke havde haft tilstrækkelig grundlæggende træning i kunstflyvning.
Desuden havde han ikke særlig stor erfaring med flytypen, fremgår det af rapporten.
I alt havde han fløjet syv en halv time på flytypen, og det var mere end et halvt år siden, at han sidst havde været i luften med denne type.
Flytypen er ret krævende, og derfor er hans erfaring ikke tilstrækkelig, konkluderes det.
Men der er også den menneskelige faktor. Man kan ikke udelukke, at piloten var udsat for et vist forventningspres, som skyldes både vennerne og den manøvre, han skulle udføre.
Desuden spiller det ind, at flyvelederen og piloten ikke havde samme forståelse af et bestemt begreb.
Trafikstyrelsen bliver bedt om at se nærmere på forskellen mellem flyveskoler og erhvervsmæssig luftfart.
Det er nødvendigt at sikre folk bedre. Derfor bør der laves midlertidige regler om kunstflyvning med betalende passagerer, indtil et andet regelsæt indføres.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned