Pilot på ulykkesfly fængslet i fire uger
Foto: Jens-Erik Larsen/ Scanpix /Scanpix
Jens-Erik Larsen/ Scanpix /Scanpix
Den mexicanske pilot, som forleden forulykkede under indflyvning til lufthavnen syd for Rønne, har overtrådt straffeloven.
Det hævder Bornholms Politi, og en dommer ved Retten på Bornholm mener, der kan være noget om mistanken. Derfor er den 37-årige pilot varetægtsfængslet i fire uger.
Men der er flere ubesvarede spørgsmål, der burde tale til pilotens forsvar, mener pilotens advokat John Jørgensen.
- Man ved endnu ikke, hvorfor flyet er styrtet ned. Politiet mener, der er mange uldne ting ved det. Men vi ved ikke, om det skyldes manglende kundskaber, siger John Jørgensen til Ritzau.
Samtidig har politiet endnu ikke fastslået mandens identitet. Så når de påstår, at han ikke har noget certifikat, så kan de ikke være sikre, mener advokaten.
- Politiet er endnu ikke sikker på, hvem manden helt præcist er, og problemet er, at de jo så ikke helt kan vide, om han har certifikat eller ej, forklarer forsvareren.
Politiet er dog ikke i tvivl om, at manden ikke har certifikat.
- Efter vores mening har han bragt andres menneskeliv i fare ved at flyve uden at have det fornødne flycertifikat og uden de fornødne kundskaber, sagde politikommissær Peter Jørgensen før grundlovsforhøret.
Piloten, der er indlagt på Rigshospitalet i København, sigtes for at have overtrådt paragraf 252 i straffeloven om på hensynsløs måde at udsætte andre for fare.
Ved styrtet blev både mexicaneren selv og hans polske passager kvæstet. Derfor er piloten fængslet uden at være til stede i retten.
Torsdag blev piloten afhørt på Rigshospitalet. Her blev han også sigtet for bedrageri.
- Han nægter alt, siger politikommissær Peter Jørgensen.
Bedrageriet skal være sket ved, at han under et tidligere besøg på Bornholm tankede brændstof for 30.000 kroner og brugte et betalingskort, som var afmeldt.
Retsmødet fredag kunne mexicaneren ikke selv deltage i. Kvæstelserne er så svære, at han ikke magtede at møde op.
Ulykken skete i lørdags. Flyet, et tysk indregistreret Learjet, landede i en majsmark. Det var lettet fra Berlin.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde