Pirater forsøger at plante falske rygter i medierne
Ægtheden af oplysninger fra somaliske pirater og de budskaber, som de lader gidsler sende gennem medierne, skal altid tages med den største skepsis.
Det siger direktør i det internationale sikkerhedsfirma Risk Intelligence, Hans Tino Hansen, som der har specialiseret sig i blandt andet veldokumenterede efterretninger fra det somaliske piratmiljø.
- Vi har set masser af eksempler i gidsel-sager på, at de oplysninger, som piraterne planter i medierne om at gidsler er syge, døde eller døende, ikke passer.
- Et eksempel er fra slutningen af 2012, hvor historien om, at et gidsel var dræbt på fragtskibet Orna, gik verden rundt. Men da skibet blev frigivet var gidslet i live og i relativt god behold, siger Hans Tino Hansen til Ritzau.
Der har tidligere også været oplysninger om, at en maskinmester på en thailandsk fisketrawler havde fået hugget armen af, men den havde han i behold, da trawleren blev frigivet.
I julen forsøgte pirater også at plante falske historier i danske medier om, at den kidnappede kaptajn fra coasteren Leopard var afgået ved døden. Han blev løjet død i flere varianter.
- Det er den slags oplysninger medierne skal tage sig i agt for at bringe, medmindre det kan bekræftes og valideres af andre kilder, siger Hans Tino Hansen og forklarer:
- Hvad der kommer af oplysninger fra pirater eller indirekte fra lokale medier, der er under indflydelse fra pirater, er som hovedregel utroværdige og har kun det ene formål at lægge pres på forhandlerne og rederiet.
Også i Storbritannien, Tyskland, Thailand og Indien er det lykkedes pirater at få pressen til at viderebringe falske budskaber og dermed gå deres ærinde. Det er også sket under andre danske gidselsager.
På lørdag den 12. januar er det det to år siden, at Leopolds besætningen på seks søfolk blev taget som gidsler af somaliske pirater, og piraterne udnytter både højtider og den slags årsdage for at lægge pres på det rederi, de forhandler med.
Det skete søndag, hvor piraterne tillod Ekstra Bladet at få adgang til gidslerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned