Pirattaxaer belejrer kendt festgade
De såkaldte pirattaxaer i Aalborg bliver ikke kun kørt af nogle få tricktyve, der prøver at lokke dankort fra kunderne.
Der er også 10-20 lokale biler, som er med i en mere organiseret sort taxakørsel med kontaktpersoner på gaden og mobilkontakt til biler, der typisk holder og venter ved Jomfru Ane Gade, skriver Nordjyske.
- De laver rigtig mange sorte penge, og de har sagtens råd til at lønne nogen til at stå og kontakte kunderne, siger formand for Aalborg Taxa A.M.B.A., Gert Mark.
Den omfattende sorte taxakørsel er blevet en torn i øjet på de øvrige chauffører og vognmænd, der har haft et meget vanskeligt år rent indtjeningsmæssigt.
Derfor provokerer det chaufførerne at se kontaktpersonerne for enden af Jomfru Ane Gade hyre kunder weekend efter weekend.
Efter Nordjyskes oplysninger er nogle af dem begyndt at tage billeder af bilerne og kontaktpersonerne.
- Nogle af chaufførerne er frustrerede, og det er fint for mig, hvis de tager billeder af dem, der står bag pirattaxakørsel og giver billederne videre til myndighederne. Så må politi og skattevæsen tage sig af det, siger Gert Mark.
Hos Nordjyllands Politi er man godt klar over, at der ud over tricktyvene også findes en lokal gruppe pirattaxaer, som tjener sorte penge på at køre taxa, og som primært køres af unge med anden etnisk baggrund.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned