Pistolbevæbnet mand røver tankstation

En 35-40 årig mand med skibriller og en pistol i linningen til sine blå joggingbukser røvede tirsdag aften Shells tankstation på Søndergade i Hjørring.

- Han stjal indsatsen i kasseapparatet samt nogle cigaretter, før han løb ud til en bil med en medgerningsmand, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi i Aalborg.

Kort efter blev en bil involveret i en færdselsulykke på Skagensvej i Uggerby. To mænd løb fra stedet. Det lykkedes den ene at forsvinde, den anden blev anholdt, og sigtes nu for røveriet i Hjørring, oplyser vagtchefen.

Politiet har ikke fundet medgerningsmanden, som menes at have taget en taxi fra ulykkesstedet til Hjørring midtby.

/ritzau/

Pistolbevæbnet røver anholdt, da den bil han flygtede i efter et tankrøveri i Hjørring, kørte ind i anden bil i Uggerby. Medgerningsmand er ikke fundet.

Offentliggjort Sidst opdateret