Pistolbevæbnet røver slog til mod tank
Billede af røveren fra tankens overvågningskamera.
OK-tank udsat for væbnet røveri.
Fredag aften blev OK-tanken på Holebyvej i Sløsse ved Øster Ulslev udsat for et røveri.
Kort før klokken 20 kom en mand ind i butikken på tanken. Han truede med en pistol og fik udleveret penge, cigaretter og skrabelodder, som han lagde ned i en medbragt plasticpose.
Røveren var ifølge politiet kommet gående til tanken, og han forlod også tanken til fods.
Manden beskrives af politiet i Nykøbing som yngre og cirka 175 centimeter høj. Han var iført en sort trøje, blå bukser med en hvid stribe og mørke sko med hvide såler. Som omtalt havde han også en pistol med under røveriet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, eller folk, der måtte have bemærket noget usædvanligt eller mistænkeligt i området omkring tanken fredag i tiden op til eller kort efter klokken 20. Oplysninger skal gives til politiet på telefon 114.
Det er ikke første gang, at der er røveri mod tanken på Holebyvej. Det er gennem årene sket flere gange.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde