Pistolrøver i orange kedeldragt

Det var en meget iøjnefaldende mand, der torsdag formiddag truede de ansatte i Nordeas filial i Store Heddinge med en pistol.

Røveren var nemlig iført en orangefarvet kedeldragt, da han kort før klokken 10.30 trængte ind i banken på Nytorv.

Med pengene løb han ned ad Jernbanegade i retning af stationen, og muligvis flygtede han i en hvid VW Golf, oplyser politiet.

Også højden gør, at han skiller sig ud fra mængden. Han er cirka 190 centimeter høj, lyder det foreløbige signalement fra Midt- og Vestsjællands Politi.

I øvrigt vil politiet meget gerne høre fra eventuelle vidner.

/(ritzau/

/ritzau/

De ansatte i Nordeas filial i Store Heddinge på Stevns blev truet med pistol, da en høj mand i kedeldragt begik røveri.

Offentliggjort Sidst opdateret