Pizzabud fik stjålet sin bil

Lod nøglerne sidde og motoren gå og fem minutter efter var bilen væk

Offentliggjort Sidst opdateret

Et pizzabud fra et pizzaria i Nakskov mistede lørdag aften sin bil, mens han var inde på en adresse på Enehøjevej for at aflevere en pizza.

Han havde ladet nøglerne sidde og lod bilen stå med motoren i gang, og da han kom tilbage, var bilen væk. Det skete lørdag mellem 19.40 og 19.45.

Bilen er en rød Peugeot 306 med registreringsnummeret CE 57.636, og politiet tager gerne imod oplysning om, hvor den står, hvis nogen skulle se den.