Plader fra stjålen motorcykel fælder trailertyv
Politiet rykkede fredag ud til en adresse i det nordvestlige Odense, hvor der blev fundet stjålne trailere. En 25-årig mand er varetægtsfængslet. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Politiet finder efterlyste trailere hjemme hos en 25-årig mand i det nordvestlige Odense. Nu er han fængslet.
En 25-årig mand fra det nordvestlige Odense er blevet fængslet i en sag, der handler om tyverier af trailere.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet rykkede ud til mandens adresse, da der fredag formiddag kom en anmeldelse af, at der holdt en stjålen motorcykel på stedet.
Det viste sig, at motorcyklens nummerplade ganske rigtigt stammede fra en stjålen motorcykel, men den sad på en helt anden motorcykel, oplyser politiet.
Da betjentene kiggede sig omkring på adressen, fandt de desuden fire stjålne trailere, der alle var efterlyst.
Den 25-årige er nu sigtet for tyverierne.
Det viste sig, at manden tidligere var blevet dømt for berigelseskriminalitet. I august blev han prøveløsladt med en reststraf på omkring et halvt års fængsel.
På den baggrund blev han lørdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Svendborg, hvor anklagemyndigheden krævede ham varetægtsfængslet.
Dommeren valgte at følge anklagerens ønske, og den 25-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.
Kendelsen blev ikke kæret, oplyser politiet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned