Plads i Aalborg blev afspærret efter knivstikkeri
Politiet måtte tirsdag afspærre Grønlands Torv i Aalborg efter et knivstikkeri, hvor en 24-årig blev stukket i armen. Politiet mener, det handlede om inddrivelse af gæld. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Politi rykkede tirsdag ud til knivstikkeri på Grønlands Torv. En mand er stukket i armen, oplyser politiet.
En 24-årig mand blev tirsdag eftermiddag stukket med en kniv på Grønlands Torv i Aalborg.
Manden er blevet ramt i armen og er ikke i livsfare, oplyser vagtchef Mogens Hougesen.
Knivstikkeriet skete ved 14-tiden på parkeringspladsen, der hører til et boligbyggeri på Grønlands Torv.
Ifølge vagtchefen flygtede gerningsmanden efter knivstikkeriet fra stedet i en sølvgrå bil, som politiet nu leder efter.
Politiet mener, at motivet til knivstikkeriet kan være inddragelse af gæld.
- Vi har en idé om, at offer og gerningsmand kender hinanden, og at det måske handler om inddrivelse af noget gæld, siger Mogens Hougesen.
Den sårede 24-årige kommer fra Aalborg Øst.
Han er blevet kørt på Aalborg Universitetshospital. Han har mistet en del blod og skal opereres i armen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned