Plastikfabrik ved Hårlev hærget af brand natten til tirsdag
Brandvæsnet kæmper for at slukke en brand ved Hårlev på Stevns. Arkiv. Foto: Free/Www.colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
Branden er tirsdag morgen under kontrol, og der er ingen fare for sundhedsskadelig røg, oplyser politiet.
En plastikfabrik ved Hårlev på Stevns har natten til tirsdag stået i flammer.
Brandvæsnet har klokken 6.10 tirsdag morgen branden under kontrol. Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
Politiet var i løbet af natten i dialog med brandvæsnet om, hvorvidt røgen fra fabrikken var farlig for mennesker.
Man fandt dog ikke grund til at varsle lokalbefolkningen, da der var vindstille, og røgen ikke bredte sig fra området.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 3.46.
- Der får vi et opkald via 112 om, at det brænder på Industrivej ved Hårlev på Stevns. Det er en fabrik, der laver noget genbrugsplastik, så det tager vi selvfølgelig meget seriøst, sagde vagtchef Boye Rasmussen til Ritzau, mens branden stadig var i gang.
- Heldigvis er vinden ikke kraftig. Der stiger tyk røg op, og man kan lugte det. Det er industribygninger, der ligger ved vejen, så det er ikke et befolket område, sagde vagtchefen natten til tirsdag.
Der er tirsdag morgen ifølge politiet endnu ingen meldinger om, hvorvidt fabrikken er brændt ned til grunden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet