Den 27-årige Micki Christensen blev torsdag ved Retten i Roskilde idømt et års fængsel for en lang række bedragerier, som gik ud over små næringsdrivende. Han bestilte simpelthen varer for et samlet millionbeløb, men betalte ikke.
Den 27-årige blev dømt for i alt 53 forhold, der omfattede et forsøg på flugt. Politiet kom under vejrs med, at manden havde en telefon i sin celle, og at han havde bedt venner om at befri sig under næste retsmøde.
- Så vi førte ham ind i retten i håndjern og lukkede den hermetisk af med politifolk, fortæller anklager Ulrik Sjølin fra Task Force Øst.
Micki Christensen blev dømt for bedragerier og tyverier til 1,8 millioner kroner. Så sent som i december blev han idømt fængsel i 10 måneder for samme type kriminalitet via sit firma Nyleasing ApS.
- Vi er meget tilfredse med at få stoppet en svindler, som ser stort på den tillid, der skal være i samhandelsforhold, siger anklageren.
Christensen tilstod og modtog dommen, der også omfattede hæleri med designerstole.
- Han havde dem i en lejlighed tæt på os her i Task Force Øst, så det var bare at gå over gaden og hente stolene, siger Ulrik Sjølin.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker