Plejehjemsansat undersøges i selvmordsag
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger en tidligere ansats rolle i sagen mod en 67-årig kvinde, der er tiltalt for at have hjulpet sin syge far til at dø.
NYKØBING: En tidligere ansat på et lokalt plejehjem undersøges for sin rolle i den sag om hjælp til selvmord, som er for Retten i Nykøbing.
Under et retsmøde mandag blev det oplyst, at den tidligere ansatte bliver undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Der er noget, der skal afklares, inden der måske rejses en sag, oplyste anklager Susanne Bluhm.
Det skete, før den pågældende skulle afhøres i sagen mod en 67-årig kvinde, som er tiltalt for at have hjulpet sin meget syge far til at dø.
Den tidligere ansatte havde dog ikke noget imod at udtale sig i sagen.
Han bekræftede, at han og den 67-årige havde talt sammen den aften, hvor hændelsen fandt sted.
- Jeg håber, at det går hurtigt, for han ønskede ikke at leve, sagde den tidligere ansatte om den meget syge mand.
Han slog også fast, at han ikke måtte medvirke til aktiv dødshjælp.
Der falder dom i sagen mod kvinden senere i dag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde