Plejehjemsbeboer fængslet for at ville kvæle 91-årig
En 68-årig psykisk syg plejehjemsbeboer er fredag blevet varetægtsfængslet i 27 dage, efter at han torsdag blev anholdt og sigtet for at ville kvæle en anden beboer på plejehjemmet, der ligger på Frederiksberg.
Varetægtsfængslingen sker i surrogat, fordi den 68-årige er for syg til at afsone i et arresthus, oplyser Københavns Politi til Ritzau.
Grundlovsforhøret blev afviklet bag lukkede døre uden den 68-åriges deltagelse.
- Han blev stoppet af personalet, da han forsøgte at slå en 91-årig kvinde ihjel ved at presse en pude over hendes ansigt, sagde den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi Kenneth Jensen til Ritzau torsdag aften.
Gerningsmanden er paranoid skizofren og har sagt til politiet, at han hørte stemmer.
- Desuden har han fortalt, at han var træt af forurettedes klynkeri, fortalte Kenneth Jensen torsdag.
Offeret havde også nogle mærker på halsen, der muligvis kan skyldes, at gerningsmanden forsøgte at kværke hende.
Det er anden gang indenfor kort tid, at en psykisk syg overfalder en anden på et bosted.
2. december overfaldt en 72-årig mand en sosu-assistent på bostedet Ringbo i Bagsværd og dræbte hende med to knivstik.
Manden erkendte i et grundlovsforhør, at han havde slået den 37-årige kvinde ihjel.
- Jeg blev totalt sindssyg det sidste år på Ringbo. Jeg føler, at personalet forfølger mig, forklarede han blandt andet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned