Pokerspillere får bøder for at overtræde forbud
Politiet rykker ud, når der er anmeldelser om, at for mange har forsamlet sig. Senest er 17 personer blevet sigtet for at være til stede i en pokerklub i København. (Arkivfoto) Foto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix
På grund af risikoen for smitte med coronavirus er forsamlinger på mere end ti forbudt.
Betjente tøver tilsyneladende ikke med at tage fat i bødeblokken, når flere end ti mennesker samles. Senest er 17 kortspillere i København således blevet sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet.
Sagen om forsamlingen i pokerklubben udspillede sig mandag, og i et opslag på Twitter understreger Københavns Politi, at "reglerne gælder stadig".
Bødetaksten er 2500 kroner til hver person, der indgår i forsamlinger på flere end ti.
Søndag var det fynske betjente, der noterede 11 for at have samlet sig til et kursus i vandsport i Kerteminde. Her var deltagerne "midaldrende mænd", har Fyns Politi oplyst.
Lørdag aften greb ordensmagten ind, da nogle unge havde samlet sig nær Sophienborgskolen i Hillerød, hvor der blandt andet blev spillet musik. Her var antallet 11, oplyser Nordsjællands Politi. En del var under 18 år.
Tidligere reagerede betjente, da for mange mennesker på Amager Strand underholdt sig med kongespillet.
Et andet sted på Amager, på Kløvermarken, blev en gruppe udøvere af karate sigtet af politiet.
De 12 personer holdt fem meters afstand mellem hinanden og havde ikke fysisk kontakt, men lavede synkrone øvelser, har jp.dk tidligere berettet.
Betjentene sagde ifølge formanden for klubben Zanshin Karate, Lars Søndergaard, at loven ville være overholdt, såfremt gruppen delte sig op i og ikke trænede synkront.
Klubben har tænkt sig at klage over bøderne, skrev jp.dk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde