Polak døde ikke som følge af vold - ni anholdte er løsladt
Nordjyllands Politi anholdt tirsdag ni personer, efter at en mand blev fundet død med skader i hovedet. Men foreløbige lægelige undersøgelser har slået fast, at han ikke er død af skaderne i hovedet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er ikke fastslået, hvorfor en herboende polak døde, men undersøgelser viser, at han ikke blev dræbt.
Ni personer, der tirsdag morgen blev anholdt, efter at Nordjyllands Politi fandt en livløs mand på en adresse i Oue ved Hobro, er blevet løsladt igen.
Det oplyser vicepolitiinspektør Christian Toftemark fra Nordjyllands Politi.
Den afdøde - en lokalt bosiddende polak - havde skader i hovedet og blev efterfølgende erklæret død.
Skaderne på manden betød, at politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt, og ni personer blev anholdt.
Men sent tirsdag er de blevet løsladt igen.
- De foreløbige lægelige undersøgelser viser, at han næppe er død af de skader, han havde i hovedet. Det er ikke skader, som man normalt dør af, fortæller Christian Toftemark.
Det er dog stadig uvist, hvad manden er død af - det skal en obduktion søge at fastslå.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde