Polak får to et halvt års fængsel for 81 kilo hash

En polsk mand blev fredag ved Retten i Sønderborg idømt fængsel i to år og tre måneder for indsmugling af 81 kilo hash.

Offentliggjort Sidst opdateret

Stoffet ville have indbragt over fem millioner kroner, hvis det var blevet solgt på gaden.

Manden, der er 31 år, blev i august standset og kontrolleret i nærheden af Frøslev. Han var netop kørt ind i Danmark fra Tyskland.

Ved kontrollen opdagede politiet den store mængde hash, der lå skjult i bilen.

Ud over fængselsstraffen besluttede retten at konfiskere den 31-åriges bil.

Den dømte har valgt at acceptere dommen, oplyser politiet.

/ritzau/