Polak stukket i maven under drukgilde i Vanløse
En mand kom natten til mandag på operationsbordet på Rigshospitalet, efter at han ved midnatstid blev stukket med en kniv under en sammenkomst i en lejlighed i københavnerforstaden Vanløse.
Politiet har anholdt tre personer, som med sikkerhed var til stede i lejligheden, og en enkelt person, der normalt har sin gang i lejligheden. De skal nu alle afhøres. Man ved endnu ikke om gerningsmanden, der førte kniven, er blandt de tilbageholdte.
Både offeret og de øvrige personer kommer fra Østeuropa.
- Knivstikkeriet fandt sandsynligvis sted under et større drukgilde. Nogle af deltagerne er forsvundet fra lejligheden, så vi ved endnu ikke, om vi har fået fat i gerningsmanden, siger efterforskningsleder Robert Jensen fra Københavns Politi.
- Offeret, der er polsk statsborger, blev stukket i maven en enkelt gang, tilføjer Robert Jensen.
Manden meldes uden for livsfare. Politiet har tidligt mandag morgen endnu ikke haft mulighed for at tale med ham endnu. Det vil første ske senere på mandagen, lyder forventningen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned